Noget med kontraster og lyden der var krop

En af vores gæster sendte os en hilsen i lørdags. Lad os bare kalde det en nabohilsen, selvom gæsten her ikke lige er fra opgangen. Hun besøgte os sammen med sin mand og deres to små døtre, og hun skriver blandt andet:

”Tak for den helt særlige oplevelse, som I har givet os i dag. Vi var alle 4 et helt andet sted, da vi trådte ud af lejligheden på 6. sal…

Det var noget med dukker med store hoveder og lange arme og kortere arme og lange fingre og uhyggelige fingre og forskellige øjne og munde og rødt overskæg.


Det var noget med en nysgerrig dukke. Det var noget med, at de dukker sad så hjemligt der i sofagruppen med rya til flere sider. Og sad så hjemligt der ved siden af den blege dame med den gode historie og en kop til sukker…

Det var noget med et gardin af tøj og et af tang og duften, der fulgte og blandede sig med bølger og musik på hvide sten og vand og cello, der blandede sig og kaldte på lyden i palaver-hytten, lyden, der var blot lyd og lyden, der var krop.

Og i vinduet svævede tingene og historierne fra Anholt, og gennem det florlette gardin skimtede vi Århus, som ligger langt væk og tæt på.

Det var noget med kontraster, og det var noget med at blive taget ved hånden og blive ført og rørt.

Vi glemmer aldrig den lørdag, hvor vi besøgte vores naboer i Gellerup.”

Katrine Faber mellem to af David Ramírez' figurer