.


Naboerne Kommer


Anholt Fyr og Gellerupparken

Vi fortæller ikke længere historier på denne blog. 'Naboerne kommer' var vores 2010-projekt. Nu kan man følge os på http://www.detperifereselskab.dk/



onsdag den 18. august 2010

Fortællingerne er også fra Columbia

Just be on time. Et maleri af David Ramírez Gómez

Lige nu er vi Katrine Faber, Malene Pedersen, Aksel Striim og et par medhjælpere. Mere om os en anden gang. Nu skal det handle om David Ramírez Gómez, som er vores gæstekunstner i år. Ham skal vi samarbejde med i Gellerupparken i næste uge. Men han kommer også til at sætte sit spor på fortællingerne i fyrtårnet her på Anholt. Vent og se.

David stammer fra Colombia og er i dag en slags huskunstner i Gellerupparken.

Som en billedkunstnerisk DJ sampler han sine billeder af forskellige materialer og motiver. På gaden finder han plastik, pap og papir, tilfører det maling, tusch og blyant og forvandler det til en ekspressiv collage af indtryk og udtryk fra storbyen.

David Ramírez' værker er ’genbrugskunst’.  Hans værker er lige dele kitschet tegneserie, hærget graffiti og koloristisk ekspressionisme.

Glæd Jer til at møde ham. Og hans billedkunst i fyrtårnet.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar