.


Naboerne Kommer


Anholt Fyr og Gellerupparken

Vi fortæller ikke længere historier på denne blog. 'Naboerne kommer' var vores 2010-projekt. Nu kan man følge os på http://www.detperifereselskab.dk/



fredag den 27. august 2010

De nye naboer flytter ind

Beboerne på Gudrunsvej 16 har fået nye naboer. De er flyttet ind oppe på 6. sal til højre.

Der kommer mærkelige lyde inde fra lejligheden, fremmedartet musik med bløde toner fra et strygeinstrument, høje stemmer, hvin, hulkelyde, bankelyde. Der er blevet båret ting & sager op af trapperne de seneste dage: store ruller, metalkasser, fyldte plastiksække, instrumentkasser, lydudstyr, en rygsæk med teltstænger i sidelommen.


Når de nye naboer åbner døren til deres lejlighed, kan man se, at de har stablet kasser og sække op i entreen, og så trænger deres lugte ud i trappeopgangen. En gang var det en honningsød duft, en anden gang en lidt rådden lugt af havvand, salt og tang.

På måtten udenfor deres dør stod forleden dag en bøtte, på etiketten var der skrevet Hudlim.

På  deres terrasse hænger store stykker stof eller lærred med stærke farver over rækværket. Det er ikke flag. Ikke tørklæder. Heller ikke lagner. Hvad er det?

De kører i en stor rød, kasseformet bil. En ældre Toyota, den røde farve er falmet, og i frontruden hænger noget, der ligner en stor ørering.

De nye naboer er flyttet ind i opgangen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar