Vi begynder på Anholt - i og omkring fyrtårnet på øens øde østende. Derfra tager vi videre til Gellerupparken i Århus.
På Anholt skaber vi fortællingerne og åbner fyrtårnet lørdag den 21. august. Den dag er tårnet fyldt med installationer, musik, fortællinger, skulpturer og performances. Vi kalder det Fortællinger i fyrtårnet.
I Gellerupparken har vi base på Gellerup Museum på 6. sal, Gudrunsvej 16. Vi tager bagage og kunst med fra Anholt - men lader os også inspirere af de nye omgivelser. Og af de nye naboer.
Den 28., 29., og 30. august inviterer vi indenfor på Gellerup Museum, og du finder os også andre steder i Gellerupparken. Her er vi en del af Århus Festuge.
Vi er:
- David Ramirez Gómez (DK/COLOlOMBIA): Billedkunst
- Katrine Faber (DK): Fortællinger, lyd, sang og performance
- Malene Pedersen (DK): Skulptur og installationer
- Aksel Striim (DK): Musik og komposition
Men altså: Kom igen i midten af august. Så kan du følge vores rejse her på bloggen. Dag for dag skriver vi om fortællingerne – fra ø til by.
Naboerne kommer.