Et fotoalbum og et lydspor

Her har vi samlet et udvalg af foto fra fyrtårnet på Anholt og fra Gudrunsvej 16 i Gellerupparken.

De handler alle om naboskab - men de bliver også til en slags fotoalbum om Det Perifere Selskabs rejse fra Anholt til Gellerupparken.




Vi har også gemt et lydklip fra vores rejse. Det er musik og sang af Aksel Striim (cello) og Katrine Faber (sang), der sammen har komponeret musikken som en del af vores installation Palaverhytten. Den installation og Aksel og Katrines performance indgik i vores projekt både i fyrtårnet på Anholt og i lejligheden i Gellerupparken. Optagelserne her er fra fyrtårnet.



Konsonans
by user1198373

Historen om en mågefod

Så er der lidt nyt her fra fortællingerne: Det er historien om en gave, en ring og en meget gammel fugl.

Da vi var på Anholt, opfordrede vi vores gæster til at tage en ting med ud til tårnet: et ubetydeligt fund eller en dyrebar skat. Vi annoncerede det på forhånd, og mange tog mod opfordringen.

En af gæsterne medbragte en mågefod med et ringmærke. Han havde fundet den i ørkenen på vej til fyrtårnet.

Noget med kontraster og lyden der var krop

En af vores gæster sendte os en hilsen i lørdags. Lad os bare kalde det en nabohilsen, selvom gæsten her ikke lige er fra opgangen. Hun besøgte os sammen med sin mand og deres to små døtre, og hun skriver blandt andet:

”Tak for den helt særlige oplevelse, som I har givet os i dag. Vi var alle 4 et helt andet sted, da vi trådte ud af lejligheden på 6. sal…

Det var noget med dukker med store hoveder og lange arme og kortere arme og lange fingre og uhyggelige fingre og forskellige øjne og munde og rødt overskæg.

Fortællinger i stuen

Det er eftermiddag, søndag. Gæsterne kommer og går – ligesom regnbygerne lige nu. Det er sensommer udenfor.

Inde i stuen fortæller Katrine Faber historier om prinser og konger og fattigfolk og tungekød. Der sker hele tiden noget. Med Katrine og fortællingen, med gæsterne, som kommer og går, med børnene, som sidder og lytter, med de to mænd i stuen og med eftermiddagslyset fra de store vinduer. Derfor er det svært at fange situationerne med kameraet. Det er ikke de mest skarpe foto, vi har fra fortællingerne i stuen. Men måske giver de alligevel en fornemmelse af stemningen, som den er.

Gæsterne er gået

Nu er nabogæsterne gået. Vi rydder lidt op, stiller ting på plads og snakker om gæsterne, der var her.

Vi er inviteret ind til nogle af naboerne her i opgangen. Vi hilste på dem, da vi i formiddags var rundt og invitere vores naboer på eftermiddagsbesøg. Og så kiggede de også ind i vores naboverden på 6. sal, og vi fik en invitation til at besøge dem her i aften. Så der skal vi ned lige om lidt.

Blandt vores gæster i dag var børnene nede fra stueetagen, peruaneren henne fra nummer 26, en enlig mand vistnok fra 3. sal, en mand fra et kunstråd, tre midaldrende veninder fra nabolaget og en familie med børn.

Hvem mon kommer på besøg i morgen? Vi har kaffe på kanden.

Lige nu går vores gæster rundt i stuerne

Det er i dag, vi inviterer indenfor i lejligheden på Gudrundsvej 16. Lige nu går vores gæster rundt i stuerne og småsnakker, kigger, smiler, trækker sig tilbage, holder sig for næsen eller hviler sig op ad en væg.

Hvis de går ud i vores køkken, passerer de forbi et netværk af tørresnore med hvidt tøj som en hel bydel, der hænger vasketøj ud en lørdag eftermiddag.

I entreen åbner nogle af gæsterne et skab, som rummer en ejendom med lejligheder i flere etager. Det er befolket med naboer, der lever et liv hver for sig – i badet, i lænestolen, i køkkenet, på sengen.

De nye naboer flytter ind

Beboerne på Gudrunsvej 16 har fået nye naboer. De er flyttet ind oppe på 6. sal til højre.

Der kommer mærkelige lyde inde fra lejligheden, fremmedartet musik med bløde toner fra et strygeinstrument, høje stemmer, hvin, hulkelyde, bankelyde. Der er blevet båret ting & sager op af trapperne de seneste dage: store ruller, metalkasser, fyldte plastiksække, instrumentkasser, lydudstyr, en rygsæk med teltstænger i sidelommen.

Jeg har glemt at fortælle om tårnspøgelset

Da Davis Ramírez’ tre figurer flyttede ind i fyrtårnet på Anholt, blev tårnspøgelset vækket.

Historien er, at en operasangerinde – en rigtig diva – for godt hundrede år siden besøgte Anholt. Hun forelskede sig i fyrmesteren, og det endte med en hed kærlighedsaffære. På mystisk vis døde divaen senere i fyrtårnet, og det er hende, der nu går igen som Tårnspøgelset.

Den nuværende fyrpasser tror ikke på spøgelser, så det er naturligvis sjældent, at divaen får et ordentligt møde med en rigtig mand. Så da der pludselig var nye naboer i fyrtårnet, greb hun chancen.

Hvad der så skete, da divaen mødte de tre farverige fyre, det fortalte Aksel Striim og Katrine Faber om i deres performance i et af de store rum i bunden af tårnet.

Mon spøgelset er rejst med  de tre fyrer til Gellerupparken?

Katrine Faber som spøgelsesdivaen foran en af David
 Ramírez' figurer

Palaverhytten på Anholt

 På Anholt byggede Malene Pedersen en kuppel af japanpapir og teltstænger inde i fyrtårnet. Hun kalder den Palaverhytten. I lørdags var hytten centrum for Aksel Striim og Katrine Fabers performance om naboskab, konflikter og konfliktløsning.

Malene har fundet inspiartion til Palaverhytten i en tradition hos Dogonfolket i Mali.

Dogonfolket bruger Palaverhytten i situationer, hvor de skal løse konflikter. I hytten er der lavt til loftet, så ingen kan fare op og begynde at slås. Parterne bliver siddende i hytten og taler sammen til alle er enige. Der er ingen taber eller vinder.

Her er vi mellem mennesker og store bygninger

I dag er vi nået til Gellerupparken. Her er vi blandt store bygninger, asfalterede veje, parabolantenner, flisebelagte stier, gadelygter og skilte.

Og vi er mellem mennesker. Masser af mennesker, som vi møder i opgangen, på parkeringspladsen, på fællesarealerne og i butikkerne.

Musik og sang og gæster i fyrgården

Katrine Faber og Aksel Striim spillede og sang for gæsterne, da der var
spisning  i fyrgårdens store stuer i går aftes

Lørdag var der liv i fyrtårnet

Katrine Faber foran en af David Ramírez' figurer

Aksel Striim spiller vandtrommer i tårnrummet

Malene Pedersens Tang i en niche ved tårntrappen

Malene Pedersens Tang-forhæng og Katrine Faber som Tårnspøgelset

Ubetydelige fund & dyrebare skatte - syet i poser af japanpapir behandlet med
kasseinlak (af Malene Pedersen)

Ubetydelige fund & dyrebare skatte - bragt til fyrtårnet af publikum

Vores opslag lige indenfor fyrtårnets indgangsdør